En rejse ud i håndværk & traditioner
Håndstrikket med kærlighed fra Bolivia til dig
Hos MarMar Copenhagen tror vi på, at historien bag hvert stykke tøj er næsten lige så vigtig som designet selv. Denne sæson introducerer vi en ny minikollektion af håndstrikkede styles; en sweater, en hue og en halsedisse, der indfanger netop denne filosofi. For at realisere vores vision kiggede vi mod Bolivia, hvor vi har indgået et strikke-samarbejde med Aymara-kvinderne der bor i Andesbjergene, og som regnes for nogle af verdens bedste håndværkere når det gælder strik.
Aymara-kvinderne strikker hver eneste sweater, hue og halsedisse i hånden i deres eget hjem og bruger kun den fineste alpakauld. Deres håndværk er et udtryk for en rig kulturel arv, hvor hver eneste maske er lavet med omhu og præcision. Dermed er MarMar Copenhagens håndstrikkede mini-kollektion mere end blot smukt tøj; det er en hyldest til traditioner og til de mennesker, der skaber dem.
Når du vælger vores håndstrikkede mini-kollektion, får du ikke blot smukke styles i høj kvalitet, men støtter bevarelsen af de ældgamle håndværkstraditioner.